Julia fra Masterchef Jul: ”Jeg griber enhver chance for at jule lidt ekstra”

Julia fra Masterchef Jul: ”Jeg griber enhver chance for at jule lidt ekstra”

Måske kender du hendes ansigt fra Masterchef, eller også er du stødt på en af hendes lækre opskrifter på bloggen Onekitchenblog.com. Her kan du møde den 26-årige madblogger og opskriftsudvikler Julia Ring Olsen, og få fingrene i en af hendes skønne juleopskrifter.

Hjemme hos madbloggeren er julen en højtid, der starter tidligt, for som Julia siger:

”Det bedste ved at være madblogger er, at jeg allerede i november går all in på jul og udvikler juleopskrifter - og jeg elsker det! For rigtigt at komme i julestemning, så pynter jeg op allerede i november. Noget af det første jeg laver, er havregrynskugler og julesmåkager, så kagedåserne kan blive fyldt.”

Madblogger Julia Ring Olsen

Ingen jul uden julegodter

Hjemme hos Julia kan det ikke blive jul uden julepynt, julemusik, julefilm og masser af julegodter. Så snart julen begynder derhjemme, så skal der julehygges! Der skal bages, laves konfekt og julemad skal på bordet – gerne flere gange i løbet af november og december. Men det hele handler ikke om mad og godter – det vigtigste er er hyggen.

”Som barn så jeg altid frem til at julebage og lave konfekt med min mor – der skulle altid mindst 3 (eller 10) smagsprøver til af alle julegodterne. Den tid i køkkenet gjorde at julestemningen bredte sig i hele kroppen ’nu er julen her endelig’. Julen er min favorittid – og det har den altid været. ”

Madblogger Julia Ring Olsen

Du kan følge Julia og de 11 andre deltagere i Masterchef Jul fra mandag den 11. november – programmet sendes mandag til torsdag i tre uger og finalen er den 28. november. Og har du lyst til at tyvstarte lidt på julen og alle dens lækre godter, så se Julias skønne opskrift på Havregrynskugler med et twist af chokolade, appelsin og Baileys lige her

Om Julia

Madblogger Julia Ring Olsen er 26 år og VILD med mad.

Til dagligt er hun madblogger og opskriftudvikler på bloggen Onekitchenblog, og du kender hende måske fra MasterChef 2019, hvor hun endte med en flot 3. plads.  Du kan se mange flere af Julias lækre opskrifter på bloggen og på hendes instagram

Om Masterchef Jul

Traditionen tro starter julen på TV3 og Viaplay med Masterchef Jul, hvor 12 dygtige og julefriske deltagere fra tidligere sæsoner er klar til at imponere i køkkenet.

Frem mod finalen den 28. november skal deltagerne i 12 afsnit blandt andet dyste i de helt store juleklassikere som and, glaseret skinke, krustader, flæskestegssandwich og risalamande.

Masterchef_holdet_jul.jpg

Det er dommerne Jesper Koch, Thomas Castberg og Jakob Mielcke, der skal finde dette års vinder af Masterchef Jul. De har fået julehjælp til opgaven af prominente gæstedommere - heriblandt Per Thøstesen, Francis Cardenau, Jesper Vollmer og ”flæskekongen” Umut Sakarya.

Masterchef Jul 2019 har premiere mandag d. 11. november kl. 19.00 på TV3 og Viaplay.