Skal du være med i sæson 2 af Den store juniorbagedyst?

Skal du være med i sæson 2 af Den store juniorbagedyst?

Kalder alle bageglade børn… og deres forældre. Det er nu, man kan melde sig til sæson 2 af juniorbagedysten. Læs her, hvordan man melder sig til Den store juniorbagedyst 2021:

Sad du også klinet til skærmen i foråret, da Andreas, William, Karl, Liva, Nora, Emma, Malou og Abbitha bagte sig vej ind i alles hjerter med deres skønne kagekreationer og sprudlende humør? Og kender du en bageglad dreng eller pige mellem 12 og 16 år, der godt kunne tænke sig at gøre det samme?

Så er det nu, du skal prikke dem på skulderen, for DR har nemlig just åbnet for tilmeldingerne til sæson 2 af juniorbagedysten. Læs her, hvordan man tilmelder sig, og hvad det kræver at komme til casting på programmet:

For at deltage i Den store juniorbagedyst, kræver det:

  • at man er mellem 12 og 16 år gammel, når programmet bliver optaget.
  • at man kan deltage i optagelserne, der foregår i nærheden af Randers, i september og oktober 2021.

For at komme til casting på Den store juniorbagedyst skal man:

  • skrive en mail til DR og fortælle lidt om sig selv.
  • i mailen skal man blandt andet fortælle lidt om sin familie, sine fritidsinteresser og om, hvor god man er til at bage.
  • sidste frist for at søge er den 1. juni 2021.

Du kan finde mange flere oplysninger om, hvordan man skal sende sin ansøgning om at komme til casting på Den store juniorbagedyst på DRs hjemmeside

Bliver det de samme dommere og den samme vært?

juniorbagedyst-dommertrio.jpeg

Om den dynamiske trio med vært Joakim Ingversen og de to skarpe dommere Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo bliver den samme i næste sæson, vides i skrivende stund ikke. Men ikke desto mindre hepper vi på alle de bageglade unge mennesker, der har mod på at stille op – og så glæder vi os til at se med, når Den store juniorbagedyst 2022 ruller over skærmen!