Kaffe-eclair

Kaffe-eclair

Bag selv lækre eclairs eller vandbakkelser og fyld dem med den lækreste kaffecreme.

12 stk.

Ingredienser

  • Vandbakkelsesdej:
  • 1½ dl vand
  • 75 g smør
  • 110 g hvedemel
  • ¼ tsk. salt
  • 3 mellemstore æg
  • Fyld af kaffecreme:
  • 1½ dl vand
  • 200 g sukker
  • 3 blade husblas
  • 2 spsk. nescafé-pulver
  • 150 g blødt smør
  • 2 dl piskefløde
  • Chokoladeglasur:
  • ½ dl vand
  • 50 g hakket mørk chokolade
  • ca. 3 dl flormelis
  • Pynt:
  • evt. 1 dl brændte mandler (kan købes i poser i supermarkeders slikafdeling)
  • hindbær og mynte

  1. Kog vand og smør sammen i en gryde. Kom alt hvedemelet i på en gang, og rør med en grydeske, til dejen slipper gryden. Tag gryden fra varmen, og rør salt i, køl dejen lidt af.
  2. Rør eller pisk æggene i dejen lidt efter lidt. Du kan bruge en grydeske eller en håndmixer. Dejen skal være så fast, at den ikke flyder ud på pladen, så hold evt. lidt æg tilbage.
  3. Sæt dejen på bagepapir på en plade med en kagesprøjte i 12, 8 cm lange og 4 cm brede kager. Bag dem ved 200 gr. i ca. 30 min. på midterste ovnribbe.
  4. Afkøl kagerne.
  5. Kaffecreme: Udblød husblassen i koldt vand ca. 10 min. Kog vand og sukker sammen i en gryde, til sukkeret er opløst.
  6. Tag gryden fra varmen. Udrør kaffepulveret i blandingen. Rør knuget husblas heri. Afkøl ved stuetemperatur.
  7. Pisk smørret luftigt med en håndmixer. Pisk sukkerlagen, som nu er lidt geléagtig, i lidt ad gangen til en luftig masse. Pisk fløden til skum, og vend det i kaffemassen. Køl cremen et par timer tildækket i køleskab. 
  8. Flæk kagerne, og fyld dem med kaffecreme.
  9. Kog vandet til glasuren op i en lille gryde. Tag gryden af varmen, og kom chokoladen i. Rør, til den er smeltet. Rør flormelis i til en glat glasur. Fordel glasuren på kagerne. Pynt evt. med hakkede, brændte mandler, hindbær og mynte.