Stegt lever med appelsin

Stegt lever med appelsin

En eksotisk opskrift på kalvelever med appelsin. Stegt lever på en ny og spændende måde.

2 personer

Ingredienser

  • Arbejdstid: 20 min.
  • Koge/stegetid: 15 min.
  • 4 store skiver kalvelever, 400 g
  • 3 spsk hvedemel
  • 1/4 tsk sennepspulver
  • 1 spsk olivenolie
  • 15 g smør
  • 1 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1-2 usprøjtede appelsiner
  • 1-2 dl bouillon
  • persille
  • salt og peber

Sådan laver du stegt lever

  1. Bland mel med sennepspulver, salt og peber og vend kalveleveren deri. Steg dem på en pande med olie og smør ca. 3 min. på hver side. Tag dem af panden og hold dem varme.
  2. Sauter nu finthakket skalotteløg og hvidløg på panden og tilsæt fintrevet appelsinskal, saft af 1 appelsin samt bouillon. Kog sovsen igennem et par min. og tilsæt appelsinbåde.
  3. Smag til med salt og peber og hæld det over leveren og server med kartofler eller ris samt grønsager.