Roulade med kanel og æbler

Kanelroulade med æbler

En god roulade fungerer både til en kop te om eftermiddagen eller som en lækker dessert til aften. Denne kanelroulade er et sandt mesterværk og smager helt fantastisk.

1 roulade til 8-10 personer

Ingredienser

Æblemos:

  • ¾ kg madæbler (f.eks. Belle de Boskoop)
  • ½ dl vand
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. sukker

Æblepynt:

  • 2-3 spiseæbler
  • 5 dl æblemost
  • 1 tsk. citronsaft
  • lidt frugtfarve (rød eller grøn)
  • 2 blade husblas

Kanelrouladebund:

  • 100 g blødt smør
  • 100 g sukker
  • 2 æg
  • 100 g mel
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. bagepulver

Endvidere:

  • 150 cremefraiche 38 %
  • 1 spsk. flormelis

Pynt:

  • evt. mynteblade

Sådan gør du:

  1. Æblemos: Skræl og udkern æblerne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem med vand under låg, til de brister (8-10 min.) Rør vaniljesukker i, og smag til med sukker. Kog igennem til en tæt mos, og bred den ud i et fad til afkøling.
  2. Æblepynt: Skræl og udkern æblerne, og skær dem i halve. Skær dem i meget tynde skiver på et mandolinjern. Giv æblemost, citronsaft og farve et opkog.
  3. Læg en fjerdedel af de tynde æbleskiver i væsken, og lad dem simre i 1 min. Tag dem op, og bred dem ud på et fad til afkøling. Gentag med resten. Si lagen, og afmål 1,25 dl. Udblød husblasbladene i koldt vand, knug vandet af, og smelt dem i æblelagen. Afkøl.
  4. Kanelrouladebund: Rør smørret cremet, og rør sukkeret i. Rør æggene i ét ad gangen. Sigt mel, kanel og bagepulver sammen, og rør det i dejen.
  5. Smør dejen ud på bagepapir i en firkantet
  6. form (24x30 cm), og bag den midt i ovnen ved 250 grader i ca. 8 min.
  7. Roulade: Vend den færdigbagte rouladebund ud på et stykke sukkerdrysset bagepapir, og træk bagepapiret af den.
  8. Smør straks æblemosen på i et jævnt lag, og rul sammen ved hjælp af det sukkerstrøede bagepapir. Pak den ind i papiret, og afkøl.
  9. Pynt: Pak rouladen ud, og læg den på et fad. Pisk cremefraiche og flormelis til fast skum, og smør det i et jævnt lag på rouladen.
  10. Dæk med overlappende æbleskiver, og pensl med æblegeléen, inden den er helt stivnet. Sær rouladen i køleskab indtil servering.

Tip:

Du kan udelade æblepynten, så har du en lækker hverdagsroulade.