Kanelsnegle i fad med dulce de leche

Kanelsnegle i fad med dulce de leche

Kanelsnegle i fad med fyld af med dulce de leche og lækre krydderier. Bag dine kanelsnegle i et fad og fyld dem med dulce de leche og lækre krydderier. Når du bager kanelsnegle i fad, løber det lækre fyld ikke ud. De skønne snegle er lige til at blive afhængig af.... og du får opskriften lige her:

Ca. 15 stk. kanelsnegle i fad med dulce de leche

Total:30 minutter

Ingredienser

  • Kanelsnegle i fad med dulce de leche
  • 50 g smør
  • 1½ dl mælk
  • 25 g gær
  • 50 g rørsukker
  • 1 tsk. salt
  • 2 æg
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. stødt ingefær
  • ca. 450 g hvedemel – tag lidt fra til udrulning
  • 1 dåse dulce de leche
  • flagesalt
  • 50 g mørk chokoade
  • 50 g saltede peanuts

Sådan laver du kanelsnegle i fad med dulce de leche

  1. Smelt smørret, og lun mælken heri. Hæld væsken i en skål, og afkøl til fingervarmt. Opløs gæren i væsken, og tilsæt sukker, salt og æg.
  2. Tilsæt dernæst vaniljesukker og krydderier, og rør melet i lidt ad gangen. Ælt, til dejen er ensartet og glat, men stadig lidt fugtig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i ca. 30 min.
  3. Tænd ovnen på 180 grader. Rul dejen ud til et rektangel, ca. 30 x 40 cm, og smør dulce de leche på. Drys med flagesalt, og rul forsigtigt dejen sammen som til en roulade. Skær forsigtigt dejen i skiver, så du har ca. 15 stykker. 
  4. Fordel sneglene i et stort ovnfast fad beklædt med bagepapir eller to mindre forme. Bag sneglene i ovnen i ca. 15 min., til de er gyldne. Afkøl sneglene.
  5. Smelt chokoladen, og dekorer de afkølede snegle. Drys med hakkede saltede peanuts.

Hvad er dulche de leche?

Dulche de Leche er kondenseret mælk, som har langtidskogt over svag varme. Karamelliseret mælk ligner karamel i både struktur og smag. Den kan anvendes som fyld til i alle former for kager, tærter eller desserter.

Du kan selv fremstille dulche de leche ved at langtidskoge kondenseret mælk ved svag varme.

Dulce de leche stammer fra Latinamerika, der tilberedes ved langsomt at opvarme sødet mælk, så det 'karamelliserer'. Dulce de leche er spansk for "slik [fremstillet] af mælk" eller "karamel".

Kilde: Wikipedia