En chokoladekage med blødt indre? Sådan laver du den lækre, svenske ’kladdkaka’
En kladdkaka er en svensk chokoladekage, som ikke piskes, men kun røres sammen. Det giver kagen det karakteristiske seje og bløde indre. Kagen bliver toppet med en glasur med kaffe og kokos. Server den med flødeskum og friske bær.
1
Personer: 10-12
Total: 6:30
Arbejdstid: 30
Print
Ingredienser
Kladdkaka: 300 g smør 350 g sukker 4 æg 75 g kakao 1 tsk vaniljesukker 1 tsk salt 125 g hvedemel Kaffekokos-glasur: 125 g smør 1/2 dl stærk friskbrygget kaffe 325 g flormelis 50 g kakao 150 g kokos
Fremgangsmåde
Kladdkaka: Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smelt smør i en gryde. Tilsæt sukker og rør et æg i ad gangen. Bland kakao, vaniljesukker, salt og hvedemel sammen, og rør det i dejen. Dejen skal ikke piskes, men kun røres sammen. Hæld dejen i en springform (diam. 23 cm), beklædt med bagepapir i bunden. Bag kagen i ca. 20 minutter. Den skal være blød i midten, når den tages ud af ovnen. Stil kagen på køl i minimum 6 timer. Glasur: Smelt smør i en gryde. Tilsæt kaffe, flormelis, kakao og kokos, og rør det sammen til en blank glasur. Fordel glasuren på den kolde kage. Stil kagen på køl i ca. 1 time, så glasuren kan stivne. Skær kagen ud i passende stykker ved servering.
Tip! Kaffekokos-glasuren kan udelades og erstattes af et drys flormelis inden servering.
Om Frederikke Wærens
Frederikke Wærens er influencer, kogebogsforfatter og opskriftsudvikler. Følg hende på Instagram @frederikkewaerens .
Lækre opskrifter til den søde tand