Opskrift på klassisk gløgg

Klassisk gløgg

Gløgg til 12-15 personer

Total:30 minutter

Ingredienser

  • Giver ca. 3 liter færdig gløgg.
  • Gløggekstrakt:
  • 275 g rørsukker
  • 5 dl vand
  • 2 hele kanelstænger
  • 2 kardemommekapsler
  • 4 nelliker
  • 1 tsk hel allehånde
  • 1 usprøjtet appelsin
  • ½ økologisk citron, skal heraf
  • 1 dl mørk rom
  • 1 dl snaps, gerne Brøndums
  • rødvin, 1 del ekstrakt til 5 dele rødvin
  • mandelsplitter
  • mørke rosiner

Sådan laver du gløgg

  1. Kog sukkeret op med vandet og krydderierne, og lad det simre i gryden, til konsistensen er som tynd sirup.
  2. Skær appelsinen i tynde skiver, og tilsæt både dem og citronskal til siruppen sammen med spiritussen.
  3. Hæld ekstrakten på glas eller flaske, og lad den trække i 3-4 dage et køligt sted.
  4. Ekstrakten blandes i forholdet 1 til 5 med rødvin, som varmes op med rosiner og mandelsplitter til lige under kogepunktet.
  5. Servér rygende varm med en sprød kage til.