pasta med kødboller

Lækre kødboller med oregano og parmesanost - perfekte til pasta

Lækre kødboller med oregano og parmesanost, der passer perfekt til pasta. Her har vi lavet kødbollerne i ovnen - bagt i et ovnfast fad med sammen med tomater.

Kødboller med oregano til 2 personer

Total:50 minutter

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Stege/bagetid: ca. 20 min.
  • Fryse-egnet
  • 250 g hakket oksekød
  • 1 spsk frisk oregano (eller 1 tsk tørret)
  • 1⁄2 tsk citronskal (fint revet)
  • 3 spsk parmesanost eller grana (fint revet)
  • 1 spsk rasp friskkværnet peber
  • 1 dl hvidvin eller vand
  • 250 g cherrytomater
  • 1 tsk olivenolie
  • Tilbehør: god pasta 

Sådan laver du kødboller med oregano

  1. 1. Ælt det hakkede kød med oregano, citronskal, parmesanost, rasp og peber.
  2. 2. Tilsæt hvidvin eller vand. Form 12-14 kugler på størrelse med cherrytomaterne.
  3. 3. Tril kødbollerne i olie. Læg dem sammen med tomaterne i et ovnfast fad. Sæt det i en 225 grader varm ovn og bag ca. 20 min., til kødet er gennemstegt.
  4. 4. Servér med rygende varm pasta.

TIP: God tørret pasta

 

Den bedste pasta laves af durumhvede, den har en mat og lidt ru overflade. Se på pakken – der skal helst stå 100 % durumhvede eller „pasta di semola di grano duro". Pasta af god kvalitet bliver ikke klistret, men har godt bid.