Kødsovs med grønt

Smagfuld kødsovs med grønt - få den bedste opskrift

Lav en smagfuld spaghetti bolognese, også kaldet kødsovs herhjemme, med ekstra grøntsager for et sundere måltid.

4 personer

Total:55 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 3 gulerødder
  • 1 pastinak (ca. 200 g)
  • 250 g hakket oksekød
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 1 dåse hakkede, flåede tomater
  • 2 dl oksebouillon
  • Salt og peber
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 400 g spaghetti
  • 100 g revet emmentaler

Sådan gør du:

  1. Pil løg og hvidløg. Hak begge helt fint.
  2. Opvarm olie i en gryde. Svits løg og hvidløg til det bliver klart.
  3. Tilsæt kødet, og steg, til bliver lysebrunt. Rør i gryden undervejs, så kødet bliver vendt.
  4. Skræl gulerødder og pastinak. Riv begge på et råkostjern eller i en foodprocessor med råkostjern. Kom de revne grøntsager i gryden, og steg videre i 3-4 min.
  5. Tilsæt tomatpuré og flåede tomater i gryden sammen med bouillon. Krydr med salt, peber og oregano. Læg låg på gryden, og lad kødsovsen simre i 20 min.
  6. Tag låget af gryden, og kog sovsen yderligere ind i 10 min.
  7. Kog spaghetti i kogende vand med salt til den er al-dente i ca. 10-12 min.
  8. Anret tallerkner med spaghetti og kødsovs. Drys emmentaler over hver anretning, og sæt resten af osten frem på bordet.