Opskrift på Mette Blomsterbergs kokostrøfler

Blomsterbergs kokostrøfler

Kun 4 ingredienser og så har du de lækreste kokostrøfler.

Ca. 25 stk.

Ingredienser

  • Mette Blomsterbergs kokostrøfler
  • Trøffelcreme:
  • 275 g god lys chokolade 40%,
  • gerne Valrhona Jivara
  • 1 dl piskefløde
  • 2 spsk kokosmel, fint
  • 1 spsk Malibulikør
  • Pynt:
  • Ca. 200 g god lys chokolade 40%,
  • gerne Valrhona Jivara
  • Ca. 100 g kokosmel, fint

Sådan laver du Blomsterbergs kokostrøfler

  1. Trøffelcreme: Chokoladen hakkes så fint som muligt med en kniv. Fløde og kokos bringes i kog og tages af varmen. Halvdelen hældes over den hakkede chokolade. Rør godt med en gummidejskraber, til chokoladen bliver blank. Tilsæt nu resten af den varme fløde og likøren. Rør igen. Læg husholdningsfilm over trøffelcremen, og lad den stå køligt (ikke i køleskab) til næste dag. Kom den stivnede creme i en stofsprøjtepose med en glat tylle, og sprøjt små, ensartede
  2. toppe på størrelse med pebernødder.
  3. Sæt dem i køleskab et par timer, inden de dyppes i tempereret lys chokolade og trilles i kokosmel. Lad overtrækket hærde. Opbevares køligt (ikke køleskab) i tætsluttende dåse.

Tip

Undlad evt. Malibu, og tilsæt i stedet 1 spsk smør, så børnene også kan være med.