Ærtesuppe

Kold ærtesuppe

Skøn grøn suppe med ærter - ærtesuppen serveres kold med ærteskud, friske ærterog mynteblade på toppen.

4 personer

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 3 porrer
  • 1 bagekartoffel (250 g)
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 l god grøntsagsbouillon (f.eks. Herbamare fra A. Vogel)
  • 100 g babyspinat
  • 1 bundt mynte
  • 500 g optøede ærter
  • 2 ½ dl cremefraiche 38 %
  • salt og peber
  • Pynt: 1 potte ærteskud, friske ærter og mynteblade

Sådan laver du kold ærtesuppe

  1. Fjern det yderste fra porrerne, og skær toppen fra. Rens og skyl porrerne grundigt, og skær dem i mindre stykker.
  2. Skræl kartoflen, og skær den i tern.
  3. Opvarm olie i en gryde. Svits porrer og kartofler i 4-5 min., og tilsæt bouillon. Læg låg på gryden, og kog kartoflerne møre i 15-20 min.
  4. Skyl og hak spinat og mynteblade. Gem lidt af mynten til at pynte med. Tilsæt spinat og mynteblade i gryden sammen med ærter.
  5. Varm suppen igennem i 5 min. Blend suppen med cremefraiche direkte i gryden med en stavblender.
  6. Smag til med salt og peber.
  7. Afkøl suppen, til den er kold. Server suppen med ærteskud, friske ærter og mynteblade.