koldhævede glutenfri havreboller

Koldhævede glutenfri havreboller

Bollerne er glutenfri, og ganske nemme at lave. Du kan selv lave havremel ved at male glutenfri havregryn meget fint i en foodprocessor. Nyd de glutenfri boller til morgenmad og brug dem til sandwich i madpakken. Her får du en god og nem opskrift på glutenfri boller - et godt sted at starte din glutenfrie bagning.

6-9 boller

Total:25 minutter

Ingredienser

  • Arbejdstid: 30 min.
  • Hævetid: mindst 12 timer
  • Bagetid: 25 min.
  • Fryseegnet
  • Dej:
  • 5 dl vand
  • 5 spsk. loppefrøskaller (se tip)
  • 10 g gær
  • 200 g glutenfri havremel eller glutenfri havregryn
  • 125 g boghvedemel
  • 50 g havregryn
  • 1 spsk. koldpresset rapsolie
  • 1 spsk. honning
  • 1½ tsk. groft salt
  • Pynt:
  • 25 g havregryn og evt. lidt blandede frø og kerner

Sådan bager du koldhævede glutenfri boller

  1. Pisk vand og loppefrøskaller godt sammen, og lad det stå i 5 min., til det bliver geléagtigt.
  2. Smuldr gæren ud i væsken, og tilsæt resten af ingredienserne. Rør det sammen til en blød dej; den skal ikke være flydende – tilsæt evt. mere havremel og boghvedemel.
  3. Dæk skålen med film, og sæt dejen i køleskabet til næste dag.
  4. Tag dejen ud af køleskabet, og varm ovnen op til 225 grader varmluft.
  5. Hæld havregryn (og evt. frø og kerner) i en skål, og læg et stykke bagepapir på en bageplade.
  6. Form 6-9 boller med våde hænder eller skeer, vend dem i havregryn, og læg dem på bagepladen.
  7. Sæt pladen midt i ovnen i 10 min. Skru ned til 200 grader varmluft, og bag bollerne færdige i 15-20 min.
  8. Tjek om bollerne er gennembagte: Det skal lyde hult, når du banker under dem, og centrumstemperaturen skal være 98 grader.
  9. Sæt bollerne til afkøling på en rist.

TIP

Du kan købe loppefrøskaller i helsekostbutikker eller finde dem på helsekosthylden i supermarkedet.

De har et højt fiberindhold og en evne til at binde vand.

Det er den egenskab, der udnyttes, når man bruger dem i glutenfrit bagværk.