Koldhævede grovboller
Godt hjemmebagværk bringer altid glæde. Byd venner, familie eller naboer på friskbagte, koldhævede boller.
12 stk.
Ingredienser
- Arbejdstid: ca. 30 min.
- Hævetid: 15-24 timer
- Bagetid: ca. 15 min.
- 15 g gær
- 6 dl vand (koldt)
- 2 spsk. olie
- 200 g knækkede hvedekerner
- 2 tsk. groft salt
- 250 g fuldkorns-durumhvedemel (eller groft hvedemel)
- ca. 325 g hvedemel
Sådan laver du koldhævede boller
- Smuldr gæren, og rør den ud i lidt af vandet. Tilsæt olie, knækkede hvedekerner og salt.
- Tilsæt derefter fuldkornshvedemelet. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen. Ælt dejen glat og smidig.
- Sæt den tildækket i køleskabet i 10-15 timer eller evt. lidt længere.
- Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Form 12 boller, og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Lad bollerne hæve et lunt sted i ca. 1 time.
- Bag bollerne i midten af en 225 grader varm ovn i ca. 15 min. Bank på bunden af en bolle, den er færdigbagt, når det lyder hult. Lad bollerne køle af på en bagerist.
- Servér bollerne flækkede med smør, ost og syltetøj.