Skøn konfekt: Marcipantræer med appelsinblomst, kokos og hvid chokolade
Den søde juletid står for døren, og det er tid til at finde konfektfadet frem. Her får du de skønneste små juletræer af marcipan.
12 stk.
Total:35 minutter
Arbejdstid:35 minutter
Ingredienser
- 25 g mandler, smuttede
- 200 g marcipan
- Revet skal af ½ øko-appelsin
- 2 tsk appelsinblomstvand
- 150 g hvid chokolade, hakket
- 75 g kokosmel
Sådan gør du:
- Rist mandlerne gyldne i ovnen i 10 minutter ved 180 grader. Hak dem groft, og ælt dem ind i marcipanen sammen med appelsinskal og appelsinblomstvand.
- Del marcipanmassen i 12 stykker, og form dem til små juletræer.
- Smelt to tredjedele af chokoladen over vandbad. Tag chokoladen af varmen, og kom den sidste tredjedel i, så chokoladen bliver tempereret.
- Dyp hvert stykke marcipan i chokolade og drys med kokosmel hele vejen rundt. Pynt toppen med en lille stjerne, og stil træerne køligt, til chokoladen er størknet.