Kringle med mandelremonce og æble

Kringle med mandelremonce og æble

Her er en herlig kringle, der kan fryses i mindre portioner og varmes, når det er tid til at nyde den. Lav evt. en dobbelt portion.

1 kringle - 10-12 stykker

Ingredienser

  • Arbejdstid: ca. 40 min.
  • Hævetid: 45 min.
  • Bagetid: ca. 40 min.
  • Fryseegnet
  • 150 g smør
  • 225 g hvedemel
  • 25 g gær
  • 2 spsk. mælk (eller vand)
  • 1 spsk. sukker
  • 2 små æg
  • Mandelremonce:
  • 200 g mandler
  • 200 g smør
  • 50 g sukker
  • Fyld:
  • 250 g æbleterninger
  • 35 g kartoffelmel
  • 1 æg til pensling
  • Drys:
  • 2-3 spsk. perlesukker

  1. Smuldr smør i melet, evt. på en foodprocessor.
  2. Rør gæren ud i mælk med sukker, og rør det i melblandingen sammen med sammenpiskede æg. Ælt dejen, til den hænger sammen.
  3. Rul den ud til en aflang stang på ca. 30 cm’s længde og 15-20 cm’s bredde. Læg den på en bageplade med bagepapir.
  4. Hak mandlerne fint, evt. i en foodprocessor. De behøver ikke være smuttede. Bland smeltet smør og sukker i. Læg remoncen på midten af den udrullede dej.
  5. Bland små stykker skrællet æble med kartoffelmel. Læg det oven på remoncen. Fold dejsiderne om fyldet. Lad kringlen hæve i 45 min. et lunt sted.
  6. Pensl kringlen med sammenpisket æg og drys med perlesukker.
  7. Bag kringlen ved 200 grader i ca. 40 min. Læg evt. et stykke bagepapir over kringlen den sidste tid af bagetiden, hvis den bliver for mørk.