Bananbrød

Krydret bananbrød

En klassiker, der særligt er god hvis du skal adventshygge med børn.

Ingredienser

  • 1 brødform på ca. 26x12 cm
  • 3 meget modne bananer
  • revet skal og saft af 1 øko-appelsin
  • 100 g smeltet, afkølet smør
  • ½ dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 125 g muscovadosukker eller rørsukker
  • 225 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk natron
  • ½ tsk stødt kardemomme
  • ½ tsk stødt ingefær
  • 3 kugler syltet ingefær, hakket, kan undlades
  • 50 g grofthakkede valnødder, kan undlades eller udskiftes med andre nødder
  • 100 g grofthakket mørk chokolade.

  1. Blend eller mos bananerne med saften og skallen fra appelsinen til du har en lind mos. Rør det sammen med det smeltede smør, kærnemælken, æggene og sukker i en skål. Bland hvedemel, bagepulver, natron og krydderier og rør det i bananblandingen. Tilsæt til sidst nødderne og chokoladen. Fyld dejen i en smurt brødform på ca. 10 x 23 cm og bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 40 min Tjek med en kødnål eller lignende om brødet er gennembagt.
  2. Se flere juleopskrifter her.