Lagkage med syrlig creme og årstidens frugt

Lagkage med syrlig creme og årstidens frugt

En frisk lagkage med en syrlig creme, lavet på fløde og creme fraiche. Du kan variere den i det uendelige med sæsonens frugter – den smager lige skønt.

Ingredienser

  • Kagebunde:
  • 5 æg, store
  • 175 g sukker
  • 200 g mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 125 g smør, smeltet
  • Creme:
  • 5 dl piskefløde
  • 3 dl creme fraiche 38%
  • 4 spsk flormelis
  • 1 vaniljestang, kornene
  • Frugtpynt:
  • 2 stk kiwi
  • 2 pærer, mellemstore
  • 50 g blåbær
  • 50 g druer
  • ½ granatæble
  • Men andre af sæsonens blandede bær og frugter kan sagtens bruges.

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180 grader, og smør en springform på 22 cm.
  2. Pisk æg sukker lyst og luftigt, og sigt mel og bagepulver heri. Tilsæt smeltet smør, rør og hæld i springformen. Bag kagebunden i ca 30 minutter, til den er gylden og gennembagt. Lad bunden køle helt af i formen, og del den i to – brug en lang kniv eller en kraftig sytråd.
  3. Pisk fløde og creme fraiche med flormelis og vanilje, til cremen har konsistens som flødeskum, og spred halvdelen over den nederste bund. Læg den anden bund på, og spred resten af cremen på toppen. Skær frugterne ud, og fordel dem på toppen. Drys med druer og bær, og servér