Kransekage

Kransekage

Kransekage og bobler til kl. 24! Du kan forme den, som du har lyst – enten helt traditionelt som små brød eller små toppe som her.

Kransekage 

ca. 30 stk.

ca. 2 æggehvider

ca. 200 g flormelis

500 g god rå marcipan

ekstra flormelis til pynt

1. Ælt æggehvide og flormelis ind i marcipanen. Dejen skal være smidig og lind. Læg evt. marcipanen på radiatoren et kvarter, inden dejen skal æltes.

2. Kom dejen i en sprøjtepose, og sprøjt små toppe på bagepapir på bageplade. Bag kransekagerne i en varm ovn ved 225 grader i 6 minutter. Hold øje med dem, de skal kun være let gyldne. Lad kagerne køle af, og pynt med flormelis inden servering.

TIP: Du kan også pynte kagerne med glasur. Rør 100 g flormelis med en lille smule pasteuriseret æggehvide, og sprøjt det på kagerne med en tylle eller en plasticpose, hvor der er klippet et lillebitte hul i hjørnet.

► SE OGSÅ: Kransekage med pistacie

► SE OGSÅ: Kransekage med nougat og nødder