Blomsterbergs lakridskarameller

Blomsterbergs lakridskarameller

Gør Mette Blomsterberg kunsten efter og lav dine egne lakridskarameller.

Ca. 49 stk.

Ingredienser

  • Mette Blomsterbergs lakridskarameller
  • ½ l piskefløde 38%
  • 250 g sukker
  • 125 g glukose (f.eks. Morten Heibergs Glukose Sirup, der fås i velassorterede supermarkeder)
  • 2 tsk lakridspulver
  • ca. 50 g lakridspulver til at trille i (fås bl.a. i Panduro Hobby).

Sådan laver du Mette Blomsterbergs lakridskarameller

  1. Kog alle ingredienser (undtaget lakridspulver), indtil karamellen er godt gylden og meget tyktflydende. Rør i den med jævne mellemrum, dog mest i slutningen. Karamellen er færdigkogt, når den er godt gyldenbrun og begynder at slippe grydens bund efter ca. 20-35 minutter ved jævn, god varme. Tag gryden af varmen, tilsæt lakridspulveret og rør godt.
  2. Hæld karamellen op i en beholder, ca. 18x 18 cm, der er foret med olieret bagepapir på både bund og sider. Læg også olieret bagepapir på toppen. Lad karamellen afkøle ved stuetemperatur helst til næste dag – alternativt fem timer. Udskæres i 7x7, i alt 49 stk., og vendes i lakridspulver. 

Tip

Pak gerne karamellerne stykvis i cellofan – det er en lækkerbisken for både børn og voksne.