Laks med sprødt skind og salsa verde

Laks med sprødt skind og salsa verde i airfryer

Her er en nem opskrift på en hverdagsret til hele familien. Det tager kun 25 minutter at lave i en airfryer! Opskriften her kommer fra Sophia Youngs bog 'Nemme opskrifter til din airfryer'.

4

Total:23 minutter

Arbejdstid:15 minutter

Ingredienser

  • 4 laksefileter på 185 g, med skind
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 2 tsk. flagesalt
  • 1 lille skalotteløg, hakket fint
  • 1 hvidløgsfed, knust
  • 2 tsk. fintrevet citronskal
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. finthakket dild
  • en lille håndfuld hakket bredbladet persille
  • 2 spsk. hakket purløg
  • 1 spsk. små kapers, hakket groft
  • til servering: ekstra flagesalt

Sådan gør du

  1. Forvarm en 7-liters airfryer til 200° i 3 minutter.
  2. Gnid laksefileterne med olie, og drys dem med flagesalt.
  3. Læg forsigtigt en silikonemåtte i airfryerens kurv, hvis du har en. Læg laksefileterne med skindet opad i kurven. Steg dem i 8 minutter, til skindet er sprødt, og laksen er stegt, som du ønsker det.
  4. Lav imens salsa verde: Hæld resten af ingredienserne i en mellemstor skål. Rør dem godt sammen, og smag til med salt og peber.

Nemme opskrifter til din Airfryer

airfryer2_dansk_omslag.jpgI "Lækre opskrifter til din Airfryer" deler Sophia Young en række hurtige og sunde retter, du kan tilberede med din airfryer!

Lækre opskrifter til din airfryer byder på sunde, hurtige og moderne retter med alt til morgenbordet, madpakken, familiemiddagen og en aften i sofaen.