Laks bagt med ingefær og spidskålsalat
Laks smager fantastisk når det bages i ovnen med ingefær og soya. Servér den bagte laks med en sprød spidskålssalat - sund og lækker aftensmad!
Næringsindhold
- Energi pr. person:354 Kcal
- Fedt:33 %
- Protein:31 %
- Kulhydrat:36 %
2 personer
Total:25 minutter
Ingredienser
- 2 x 100 g laksefilet
- 1 spsk. ingefær, grofthakket
- 2 tsk. flydende honning
- 1 spsk. lys miso
- 1 spsk. sojasauce light
- 1 spsk. citronsaft
- 500 g rød spidskål, snittet
- 1 håndfuld babykål, hvis muligt
- 250 g grønne asparges, snittede
- 1 tsk. olivenolie
- 1 dl dild, skåret
- Evt. rød skovsyre
- Citron eller lime
- Salt
- Peber
Sådan gør du:
- Læg laksen på en plade med bagepapir. Rør ingefær, honning, miso, soya og citronsaft sammen, smag til med lidt salt og peber, og pensl eller smør blandingen over fisken.
- Dæk laksen med bagepapir og bag den i ovnen ved 200° varmluft 10-12 minutter
- Bland alle ingredienser til salaten, smag til med salt og peber og servér den til laksen evt. med citron eller lime samt lidt rød skovsyre.