Laks i grønt selskab med smag af østen
4 personer
Ingredienser
- 4 laksefileter uden skind
- olie
- 1 bundt forårsløg
- 1 rød peberfrugt
- 2-3 gulerødder
- 200 g bønnespirer
- olie
- Sauce:
- 5 spsk. sojasauce
- 1 spsk. olie
- 2-2½ spsk. sukker
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk. portvin el. sherry
- 1-2 spsk. friskrevet peberrod
- tilbehør: 250 g jasmin- eller
- basmatiris
- Brun laksen i olie på begge sider, og fjern den fra panden.
- Skær forårsløg i skrå skiver, peberfrugten i tern eller tynde strimler og gulerødderne i tændstiktynde strimler. Skyl bønnespirerne grundigt, og læg dem på et viskestykke.
- Svits grønsagerne ad flere omgange i olie på en varm pande, og tag dem af varmen, mens de stadig har et godt bid.
- Rør ingredienserne til saucen sammen i en skål (undtagen peberroden), og hæld saucen på panden. Kom laksen tilbage på panden med sauce, og steg dem et par minutter. Tilsæt peberrod og grønsager, og varm retten igennem. Hæld det hele på et varmt fad, og server med kogte ris.