Laks med græsk citronkål
Lækker laks med spændende tilbehør - her serverer vi ovnbagt laks med lækker spidskål til.
4 personer
Ingredienser
- Laks med græsk citronkål
- 4 stykker laksefilet med skind a ca. 125 g stk.
- 1 spsk. olivenolie
- 1 spsk. flydende honning
- salt, peber
- Græsk citronkål:
- 300 g fintsnittet spidskål
- ½ agurk
- 1 lille rødløg
- Dressing:
- 4 spsk. citronsaft
- 1 tsk. usprøjtet reven citronskal
- 2 spsk. olivenolie
- 1-2 tsk. tørret oregano
- salt, peber
- Desuden:
- 100 g feta eller salatost
- Tilbehør:
- godt brød og sorte oliven
- Fordel laksestykkerne i et smurt ovnfast fad. Smør honning over. Krydr med salt og peber. Stil fadet på midterste ovnribbe ved 225 gr. i ca. 15 min.
- Kom kålen i en skål. Skær agurken i tern. Halver løget, og skær det i tynde både. Vend agurk og løg i kålen.
- Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i kålen. Fordel feta i mindre stykker over. Server kålen til fisken.