Lammebov opskrift med fetamos og myntesalat

Lammebov med fetamos og myntesalat

4

Ingredienser

  • 1 lammebov på ca 1½ kg
  • 3 spsk fennikelfrø
  • 2 spsk korianderfrø
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk groft salt
  • sort peber
  • 1 kg kartofler
  • 50 g smør
  • 100 g feta
  • 3-4 rødløg
  • 1 stor håndfuld mynte
  • 1 agurk
  • 2 tsk sukker
  • 1½ spsk hvidvinseddike

Sådan laver du lammebov

  1. 1. Tænd ovnen på 160 gr. Knus fennikel og koriander groft i en morter. Gnid lammet ind i olie, salt, peber og derefter krydderierne. Kom kødet i en bradepande og dæk fadet godt til med sølvpapir. Kom det i ovnen og lad kødet stege i 4 timer.
  2. 2. Til mosen skrælles kartoflerne og koges meget møre i usaltet vand. Sigt vandet fra, kom smør i og mos det sammen. Smuldr fetaen i og smag til med salt.
  3. 3. Snit løgene i tynde skiver. Skær agurken i tynde skiver og vend med løg og plukket mynte. Vend det sammen med sukker og eddike og server til lammet.

Tip

Boven bliver smatmør af den lange tilberedning. Sørg for at sølvpapiret lukker helt tæt, så dampene bliver inde ved kødet og det ikke bliver tørt. Mens lammet steger kan du lave alt muligt andet.