lammekoteletter

Lammekoteletter med peperonata

Hurtig ret med en lækker ragout af grønne peberfrugter.

4

Ingredienser

  • 8 lammekoteletter
  • salt, peber evt. citronpeber
  • rosmarin
  • Peperonata:
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 hakket løg
  • 3-4 grønne, udkernede groftskårne peberfrugter
  • 4 store hakkede tomater
  • 1-2 fed knust hvidløg
  • lidt balsamico
  • honning
  • 1 spsk velafdryppede kapers
  • 1 bdt. fintsnittede forårsløg
  • 300 g fuldkornsspeltbrød

  1. Sådan gør du: Begynd med peperonataen ved at varme olien i en stor sauterepande, og sauter løg og peberfrugter heri under omrøring i 4-5 minutter. Bland tomater og hvidløg ved, og lad det hele simre i 15-20 minutter, til peberfrugterne er møre. Smag til med balsamico, honning samt salt, peber og kapers. Drys forårsløg på toppen.
  2. Krydr lammekoteletterne med salt, peber og rosmarin. Steg dem 2-3 minutter på hver side. Server koteletterne til peperonataen med fuldkornsspeltbrød.
  3. Energi pr. person: 450 kcal, fedt 28%, protein 25%, kulhydrat 47%