Spis dig til mere energi med disse fire lækre retter
Den grå årstid påvirker ofte humøret. Blandt andet fordi vi ikke får sollys nok, men faktisk kan du ved hjælp af den rette kost optimere dit energiniveau. Læs mere her, og få de bedste opskrifter.
Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregaard
Den grå årstid påvirker ofte humøret. Blandt andet fordi vi ikke får sollys nok, men faktisk kan du ved hjælp af den rette kost optimere dit energiniveau. Det handler om at tænke over hvordan du skruer din tallerken sammen, og dermed påvirker dit blodsukker.
Blodsukkeret har en stor indvirkning på om du føler dig energifyldt eller energiforladt. Hvis du spiser for meget kulhydrat til dine måltider, får det en negativ effekt på din blodsukkerbalance, og dermed vil du opleve at blive ekstra træt efter et måltid.
Protein- og fedtholdige madvarer stabiliserer dit blodsukker, og sikrer dig at du ikke går død eller kold efter et måltid. Det er desuden sæson for rodfrugter, men her skal du være opmærksom på at de fleste varmebehandler rodfrugter påvirker blodsukkeret relativt hurtigt. Spiser du dem i stedet rå eller sørg for at spise dem sammen med f.eks. et stort stykke laks og 1-2 spsk pesto. Det sikrer, at blodsukkeret stiger langsommere.
Spis dig til mere energi sådan:
- Spis fedt, f.eks. pesto, mayonnaise, avocado, oliven, olie og nødder til alle hovedmåltider
- Spis rigeligt med protein til alle hovedmåltider
- Spar på kulhydrat og vælg de langsomme som f.eks. fuldkornspasta, brune ris, tortilla, rugbrød, linser og tørrede bælgfrugter
Prøv disse 4 opskrifter, som alle giver dig mere energi: