Mandelhalvmåner

Mandelhalvmåner

Skønne, lette, små mandelkager med en snert af parfumeret orangesmag.

Ingredienser

  • Ca. 50 småkager
  • 150 g smuttede mandler
  • 150 g blødt smør
  • 60 g flormelis
  • 200 g mel
  • ¼ tsk bagepulver
  • 1 usprøjtet appelsin, skal herfra
  • ½ usprøjtet citron, skal herfra
  • 1 tsk mandelessens

Sådan gør du

  1. Start med at riste mandlerne let gyldne i ovnen, de skal have 8-10 min ved 180 grader. Lad dem køle helt af, og blend 2/3 til mandelmel. Hak den sidste tredjedel fint. Pisk smørret med flormelis, til det er lyst og cremet, det tager ca. 6-8 min, og tilsæt mel, mandelmel, bagepulver, hakkede mandler og appelsin- og citronskal. Rør et øjeblik, indtil dejen er ensartet. Lad dejen hvile en halv time i køleskabet, og form den så til små måner på tykkelse med en lillefinger.
  2. Læg månerne på to bageplader belagt med bagepapir, og bag småkagerne ved 180 grader i ca. 10-12 min, eller til de er gyldenbrune. Lad kagerne køle af, og læg dem så i en lufttæt kagedåse, og drys dem med flormelis.
PRØV OGSÅ: Klassisk julekage