Mazariner med tyttebær
Mazariner med tyttebær, hvor tyttebærrene sagtens kan erstattes med ribs eller andre syrlige bær.
MAZARINER MED TYTTEBÆR
(16 kager)
Mørdej:
170 g hvedemel
1 knsp salt
60 g flormelis
115 g koldt smør, hakket
½ æg, let sammenpisket
Fyld:
250 g mandler (enten med skind eller smuttede, hvis det er til hvid marcipan)
50 g flormelis
¼ dl vand
2 æg, let sammenpiskede
100 g blødt smør
150 g tyttebær eller ribs
1. Sigt mel, salt og flormelis i en skål, og smuldr smørret i melblandingen med fingrene, til det ligner brødkrummer. Tilsæt æg, og saml hurtigt dejen til en fast og glat kugle. Pak den ind i husholdningsfilm, og læg den i køleskabet i 30 minutter.
2. Forvarm ovnen til 200 grader/varmluft. Blend mandlerne i en foodprocessor til en pasta. Tilsæt flormelis, og blend videre. Tilsæt vand, og blend endnu en gang. Læg marcipanen på et bord drysset med rigelig flormelis, og ælt den.
3. Rul dejen ud på et meldrysset bord til 5-8 mm’s tykkelse, og tryk 16 cirkler ud med en 9 cm stor kageudstikker. Læg dem i små forme – nogle med rillemønstre eller ovale er ideelle.
4. Rør marcipan, æg og smør til en blød pasta, og fyld den i kagerne. Fordel bærrene ovenpå. Bag kagerne i 20-25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist, inden de serveres.
► SE OGSÅ: 5 fantastiske mazariner
► SE OGSÅ: Små mazariner med rabarber
► SE OGSÅ: Citron mazarin cupcakes