Mexicansk farsbrød med avocadosalat

Mexicansk farsbrød med avocadosalat

(4 personer)

Ingredienser

  • Arbejdstid: 25 min.
  • Bagetid: 25 min.
  • Farsbrødene er fryse-egnede
  • Ingredienser:
  • 400 g hakket oksekød
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 løg (finthakket)
  • 2-3 fed hvidløg (finthakket)
  • 3-4 spsk groft majsmel (polenta) eller durummel
  • 1 glas tacosovs (stærk eller mild)
  • Avocadosalat:
  • 2 modne avocadoer
  • 250 g cherrytomater (halve)
  • 125 g majskerner
  • 1 lille rødløg (fintsnittet)
  • 1 frisk chili (finthakket)
  • 1-2 spsk limesaft
  • 1-2 spsk olivenolie
  • salt
  • frisk koriander
  • Tilbehør:
  • 4 tortillaer

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Ælt kødet sammen medsalt og rør de øvrigeingredienser i – dog kun halvdelen af tacosovsen.
  2. Form farsen til 4 små farsbrød og lægdem i en bradepande med bagepapir. Fordel resten af sovsen over dem og bag dem i ovneni ca. 25 min.
  3. Avocadosalat: Skær avocadokødet i skiver eller tern. Vend det sammen med cherrytomater,majskerner, fintsnittet rødløg, chili,limesaft og olivenolie.
  4. Krydr med salt og drys med friske korianderblade.Anret det på de lune tortillaer.