Mørbrad

Mørbrad med dip & salat

Grillet kød, en lækker dip og en frisk middelhavssalat. Kan du ønske dig mere?

4

Ingredienser

  • 1 afpudset svinemørbrad ca. 450 g
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk balsamico
  • 1 udkernet, finthakket chili
  • lidt stødt oregano
  • salt, peber
  • DIP:
  • 35 g valnødder
  • 3 flækkede, udkernede røde peberfrugter
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 spsk vineddike
  • 1 spsk olivenolie
  • SALAT:
  • 4 bøftomater
  • 1 agurk
  • 1 fennikel
  • 1 rødløg persille & mynte
  • 50 g smuldret feta
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk rødvinseddike
  • 400 g fuldkornsbaguette

Sådan gør du:

  1. Skær kødet i pænt store stykker. Rør marinaden sammen, vend den med kødet og stil det til side. Sæt ovnen på 200° og rist valnøddekernerne i 5 min. Sæt derefter ovnen på grill og grill peberfrugterne, til skindet er mørkt og blistret. Flå skindet af peberfrugterne. Blend peberfrugter, nødder og hvidløg og smag til med olivenolie, vineddike samt salt og peber. Tag kødet op af marinaden og dup det let, før det sættes på spid. Grill spiddene over gløder eller på en varm grillpande ca. 12 min. i alt og vend dem jævnligt.
  2. Snit alle ingredienser til salaten, bland dem med krydderurter samt feta, dryp olivenolie og eddike over og krydr med salt og peber. Server spiddene med dip, salat og lun baguette.
  3. Energi pr. person: 620 kcal, fedt 30%, protein 26%, kulhydrat 44%