Naturens spisekammer: 10 spiselige lækkerier du kan finde i naturen netop nu

Sommeren har for alvor bidt sig fast med sol, varme og lyse aftener, og lige nu bugner naturens eget spisekammer af grønne lækkerier lige til at sylte, stege eller komme i salatskålen. Ikke kun i haven men også i skoven, langs stranden og i grøftekanterne er der masser af muligheder for at finde forskellige urter, ukrudt og andre vilde frø og planter, som du kan plukke og tage med hjem i køkkenet.

10 lækkerier fra naturens spisekammer

Hyldeblomster

Lige nu blomstrer hylden med sine store flade skærme af duftende hvide blomster. Hyldeblomsterne smager ikke kun godt som saft eller i eddike. Faktisk kan du bruge hyldeblomsterne i alle mulige former for madlavning. De fine hvide blomster smager fantastisk i asiatisk inspirerede retter med fisk og skaldyr eller lagt sammen med to stykker frisk fisk på grillen. Du kan også dypstege hyldeblomsterne og spise dem som en lækker snack eller sommerdessert serveret med vaniljeis og friske bær.      

Advarsel! Den spiselige hyld kan forveksles med den giftige sommerhyld, som dog ikke er et træ, mn en staude. Sommerhylden har mere blegrøde blomster, som lugter lidt af marcipan.

Strandkarse

Strandkarse kaldes også for Nordens wasabi, fordi den smager som den japanske peberrod, du får til din sushi. Den gråligt grønne urt, der kan plukkes fra maj til august, vokser typisk ved strande og strandenge. Du kan bruge både stængler og blade i salaten eller kværne dem med lidt olie eller yoghurt og servere dressingen til fx røget kød eller grillet fisk. De fine hvide blomster kan bruges til pynt i salaten eller på kartoffelmaden.

Hybenroser

Hybenroserne, som blomstrer så smukt lige nu, er meget udbredt i sommerhusområder, hvor de typisk vokser vildt i klitter og skovbryn. De smukke pink rosenblade har en kraftig, parfumeret rosenduft, som gør dem velegnede i bl.a. eddiker, marmelader, saft og sirup. Bladene kan desuden bruges i saucer til grillet kød eller sammen med nye kartofler eller spidskål vendt med smør og hyldeblomstsaft. Rosenbladene kan også sukkertørres og gemmes som fin pynt til vinterens desserter og kager. 

Løgkarse

Løgkarsen vokser næsten overalt, bl.a. i udkanten af marker, skove, grøftekanter eller i buskadser i parker og haver. Den høje plante med karakteristiske hjerteformede blade og små hvide blomster dufter kraftigt af løg. Både blomster og blade kan spises, og den er ideel som krydderurt og kan bruges som et lækkert alternativ til løg, purløg og karse. Hele planten kan desuden blendes til pesto, blandes i frikadellefarsen eller i kryddersmør, ligesom de fine hvide blomster pynter på rugbrødsmadder eller i salater.

Brændenælder

Ligesom mange andre vilde urter er brændenælder blevet populære i madlavningen. Det skyldes i høj grad, at de bugner af bl.a. A- og C-vitamin, mineraler og protein. Brændenælder kan plukkes i det meste af landet, og særligt de nye topskud er mest velegnede til at spise. Smagen minder lidt om spinat, og du kan bl.a. bruge brændenælderne til pesto, i wokretter, supper og smoothies eller som et grønt pift i brød og pandekager.

Skvalderkål

Skvalderkålen er meget udbredt og trives i haver, parker, løvskove, vejkanter og på enge. Planten bliver ofte betragtet som en ukrudtsplante, men er egentligt en urt, der indeholder masser af sunde ting som C-vitamin, jern, kalcium og andre vigtige mineraler. Særligt de friske skud smager dejligt, og skvalderkålen egner sig godt til salatskålen, pesto, wok eller i supper og dressinger.

Skovsyre

Du kan kende skovsyre på de kløverlignende blade og den langstilkede hvide blomst. Skovsyre, der vokser vildt og ofte i skyggefulde parker, moser og skove, er populær i ny nordisk mad, og både blade, stilke og blomster kan spises. Brug skovsyre i salater, kolde saucer og dressinger eller tilsæt det i en omelet eller fars. Skovsyre kan også hakkes fint og røres i kryddersmør eller bruges som krydderurt i fiske- og grønsagsretter eller som frisk og syrlig pynt på smørrebrød.

Mælkebøtter

Den gule mælkebøtte er nok mest kendt som en udskældt ukrudtsplante, der blomstrer hele sommeren i haver, grøftekanter og på græsmarker og spreder sig vildt. Men både bladene, der i smagen minder om rucola, og de gule blomster kan snildt bruges i madlavningen. Mælkebøtter har mange anvendelsesmuligheder og kan fx både syltes, steges og bruges i salater eller som te. Bladene kan steges i lidt olie og saltes og nydes som sprøde chips til et glas vin, og blomsterne kan anvendes til mælkebøttesaft og kryddersnaps, i hjemmelavet appelsinmarmelade eller som pynt på kager.

Tusindfryd

Tusindfryd, eller bellis som den også kaldes, er i familie med mælkebøtten og vokser vildt på enge og i haver. Udover at pynte i græsplænen, så er tusindfryd faktisk også en fin plante i madlavningen. De grønne blade er gode i salater og kan dampes eller kommes på panden, og såvel blade som blomster kan bruges i en let stuvning med grønsager og urter. De hvide og gule blomsterknopperne kan syltes f.eks. med lynghonning og æbleeddike eller bruges som pynt på smørrebrød eller i salater.

Tang

Tang er proppet med jod og andre mineraler og særligt blomkålstang og blæretang, som vokser vildt i de danske have, er blevet en populær spise. Pluk udelukkende tang, der er frisk og vokser i klart og rent vand og undlad at spise det, der ligger på stranden. Du kan bruge tang i mange retter, fx i salatskålen, pesto eller i en kyllingeret. Du kan også prøve at lave lækre og sprøde tangchips ved at vende tangen med lidt olie og sesamfrø og riste den i ovnen.

Kilder:

Vildmad.dk

Danmarks Naturfredningsforening

Miljøstyrelsen

Naturstyrelsen