Nem efterårsmad

Nem efterårsmad

Skal det gå stærkt med hverdagsmaden, så prøv denne lækre pasta med rodfrugtcreme - eller en gang bruschetta med ristede svampe.

PASTA MED RODFRUGTCREME

Fantastisk nem pastaret, som smager guddommeligt. Endnu en skøn måde at tilberede rodfrugter på.

Tid: ca. 30 min.

(4 pers.)

1 kg rodfrugter, f.eks. selleri, pastinak,

gulerødder og jordskokker

1 spsk. smør

1 dl piskefløde

salt og peber

400 g pasta

50 g hel parmesanost

1 håndfuld rucola

1.

Skræl rodfrugterne, og skær dem i ensartede mundrette stykker. Kom rodfrugterne i en gryde, og tilsæt vandet, så det lige dækker. Kog ved svag varme i ca. 15 min., til de er møre. Kogetiden afhænger af rodfrugternes størrelse.

2.

Hæld kogevandet fra, og tilsæt smør. Blend rodfrugterne, og rør den lind med fløden. Smag til med salt og peber. Kog pastaen som angivet på emballagen.

3.

Vend rodfrugtcremen med pasta. Top med parmesan og rucola.

BRUSCHETTA MED SVAMPE

En klassiker, som kan varieres med forskellige svampe. Prøv også med frisk babyspinat i stedet for bredbladet persille.

Tid: ca. 20 min.

(4 pers. som forret eller et let måltid)

250 g svampe, f.eks. kantareller, østershatte, shiitake

1 spsk. smør til stegning

1 dl hvidvin

2 dl piskefløde

4 kviste bredbladet persille

salt og peber

4 skiver surdejsbrød eller 8 skiver flutes