Nem marmorkage

Nem marmorkage

Lækker opskrift på den klassiske marmorkage.

8-10 personer

Total:1 time

Ingredienser

  • 300 g blødt smør + lidt til formen
  • 300 g rørsukker
  • 5 store æg, stuetemperatur
  • 375 g hvedemel
  • 1 ½ tsk. bagepulver
  • korn fra en vaniljestang
  • ½ tsk. fint salt
  • ½ dl kogende vand, let afkølet
  • 2 spsk. usødet kakaopulver
  • saft fra 1 frisk appelsin
  • skal af 1 usprøjtet appelsin
  • 1 brødform på ca. 14 x25 cm

Sådan bager du marmorkagen

  1. Tænd ovnen på 175 grader. Smør formen med smør, og drys let med mel.
  2. Pisk smør og sukker i 4-5 minutter, til det er lyst, cremet og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og pisk grundigt efter hver gang. Hvis dejen begynder at skille, tilsættes 1-2 spsk. af melet.
  3. Bland mel, bagepulver, salt og vaniljekorn, og sigt dem i dejen. Tilsæt vand, og pisk hurtigt dejen glat.
  4. Del dejen i to portioner, den ene lidt større end den anden. Tilsæt kakao, appelsinsaft og skal til den mindste portion. Spred halvdelen af den lyse dej i bunden af formen, dernæst hele kakaodejen ovenpå og til slut resten af den lyse dej. Brug en kniv eller strikkepind til at køre igennem dejen, så den får det fine marmorerede mønster.
  5. Bag kagen ca. 50-60 minutter til en strikkepind eller lignende kommer ren ud. Lad kagen køle af i formen, før den vendes ud.

TIP

Bliver den en smule tør i krummen efter et par dage, kan den nemt ’friskes op’ med en hurtig tur under vandhanen og så 8-10 minutter i ovnen ved 180 grader.