Oksewok
Hurtig og smagfuld aftensmad.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 25 min.
- Marineringstid: 20-30 min.
- Stegetid: få min.
- 1 spsk. soja
- 1 spsk. sherry (eller risvin)
- 2 tsk. ingefær
- 1 fed hvidløg
- 300-400 g minutbøf (eller flanksteak)
- 1 spsk. sesamfrø
- 2 spsk. olie
- 1 bakke champignoner
- 1 peberfrugt
- 1 porre
- 1 dl bouillon
- 3 spsk. østerssovs
- Tilbehør: ris
- Bland soja, sherry, revet ingefær og finthakket hvidløg med oksekød i meget tynde skiver. Lad det marinere i 20-30 min.
- Rist sesamfrøene på en tør pande, og stil dem til side.
- Lynsteg skivede champignoner, peberfrugt i strimler og porre i skiver i et par min. Tilsæt kød og marinade, og steg videre i et par min. Tilsæt bouillon, rør godt, og smag til med østerssovs. Servér med ris og sesamfrø.