Omelet med ærtemos og gedeost

Omelet med ærtemos og gedeost

Denne omelet med ærtemos og gedeost smager skønt og er tilmed nem at lave. Er du ikke til gedeost, så brug mascarpone eller feta.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    491 Kcal
  • Fedt:
    41 %
  • Protein:
    20 %
  • Kulhydrat:
    39 %

2 personer

Total:17 minutter

Ingredienser

  • 4 æg
  • Salt
  • 2 spsk. iskoldt vand
  • 1 tsk. olie til stegning
  • 20 g blød, mild gedeost
  • 200 g optøede ærter
  • 6-7 blade mynte
  • ½ fed hvidløg
  • ½ avocado
  • Saft af ½-1 citron
  • Salt
  • Friske ærter
  • Ærteskud
  • 2 skiver ristet rugbrød

Sådan gør du:

  1. Pisk æggene sammen med vand og salt.
  2. Steg 2-4 små omeletter i olie på to små pander (eller af flere omgange).
  3. Top lidt blød gedeost på omeletterne, når de næsten har sat sig, så osten smelter ind i omeletten.
  4. Blend eller stød imens ærter med mynte, hvidløg og avocado til en rustik mos. Brug en foodprocessor eller en morter. Smag til med citronsaft og salt.
  5. Fyld omeletterne med mos, ærter og ærteskud, og servér straks med ristet rugbrød.