Opskrift: Dessertkokkens gazpacho
Gazpacho er ikke bare sundt og nemt at lave, det er også et stensikkert hit, når du får gæster til middag. Her får du en lidt anderledes opskrift på den delikate, kolde tomatsuppe.
Opskriften rækker til 3-4 personer.
Det skal du bruge til opskriften på gazpacho:
1 dåse flåede cherrytomater eller alm. flåede tomater
3-4 modne tomater
1 stort rødløg, skrællet
1-2 fed hvidløg, pillet
1 stang bladselleri
½ agurk
50 g ristede mandler
25 g ristede græskarkerner
2 spsk rødvinseddike
4 spsk rapsolie
lidt chiliflager
salt og peber
Tilbehør:
4 skiver groft rugbrød eller groft franskbrød
Sådan tilbereder du dessertkokkens gazpacho:
Blend alle ingredienser i grundigt.
Smag til med salt, peber, chili og evt. mere rødvinseddike.
Skær brødet i grove tern og rist det langsom i lidt rapsolie, til det er sprødt. Drys det med lidt salt, peber og chili.
Servér suppen iskold og drys brødet henover.