BLT-sandwich
Frokost af den enkle og allerbedste slags.
Næringsindhold
- Energi pr. person:270 Kcal
- Fedt:30 %
- Protein:22 %
- Kulhydrat:48 %
4
Ingredienser
- BLT-sandwich:
- 4 gode skiver fuldkornsrugbrød
- 1 spsk smør
- 1-2 mini romainesalat eller hjertesalat
- 4-6 velmodne tomater i tykke skiver
- 1 rødløg i ringe
- 150 g parmaskinke + lidt rørsukker
- Multi-tomat-salat:
- 600 g små tomater i alle former og farver
- 1 lille fintsnittet rødløg
- 1 bdt fintskåret purløg
- En god håndfuld frisk mynte
- 200 g speltbrød − gerne langtidshævet
- 2 spsk olivenolie
- 2 tsk æbleeddike
- 1 knsp sukker
- Salt, peber
- 150 g gede-feta 5%
Sådan gør du:
- BLT-sandwich:
- Begynd med skinken – som her erstatter den klassiske bacon. Læg skinkeskiverne på en plade med bagepapir, drys en anelse sukker på og bag skinkeskiverne gyldne og sprøde ved 225°, 4-5 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle. Smør rugbrødsskiverne med lidt smør, læg salatblade på sammen med tykke skiver tomat og løgringe. Top rundhåndet med skinkeskiver – og spis løs.
- Energi pr. person: 420 kcal., fedt 23%, protein 20%, kulhydrat 57%.
- Multi-tomat-salat:
- Lav salaten af små tomater i forskellige sorter og farver. De sælges under navnet vilde tomater i bl.a. Netto.
- Skær tomaterne i halve eller kvarte og bland dem i en skål med de to slags løg og mynte. Pluk brødet i mundrette stykker ned i skålen med tomaterne, dryp olie og eddike over, krydr med sukker, salt og peber, og bland salaten, der drysses med feta og serveres.
- Energi pr. person: 270 kcal., fedt 30%, protein 22%, kulhydrat 48%