Hjemmelavet is med citronfromage

Citronfromage-is med pistacienødder

Citronfromage og is i én og samme dessert - det lyder næsten for godt til at være sandt. Her får du opskriften på en lækker hjemmelavet is med smag af citronfromage.

Citronfromage-is med pistacienødder

(til 4 personer)

4 blade husblas

4 æggeblommer

150 g sukker

saft fra 3 citroner

fintrevet citronskal fra 1 ubehandlet citron

4 æggehvider

¼ liter piskefløde

Pynt:

100 g hakkede pistacienødder 

1. Læg husblassen i koldt vand i 5 minutter. Pisk æggeblommer og sukker hvidt med en elpisker.

2. Kom citronsaft i en lille gryde, og varm den op til kogepunktet. Sluk blusset. Vrid husblassen, og smelt den i citronsaften. Rør citronsaften i æggemassen sammen med fint revet citronskal.

3. Pisk hviderne stive, og pisk fløden til skum. Vend forsigtigt begge dele i æggemassen.

4. Anret i små skåle – eller i en stor skål, og sæt i fryseren i minimum 3 timer. Tag ud, 10 minutter inden isen skal anrettes. Pynt med hakkede pistacienødder.

► SE OGSÅ: Lækker luftig citronfromage

► SE OGSÅ: Mandelmuffins med citronfrosting

► SE OGSÅ: Citronmåne med mascarponecreme