Fastelavnsboller med marmelade
Tid: ca. 30 min. plus hæve- og bagetid
(12 stk.)
2 dl letmælk
25 g smør
50 g gær
1 spsk. sukker
½ tsk. groft salt
1 æg
ca. 450 g hvedemel
marmelade, gerne forskellige slags
1 æg til pensling
1. Lun mælken, og smelt smørret heri. Væsken skal kun være fingervarm. Hæld væsken i en skål, og opløs gæren heri. Tilsæt sukker, salt og æg, og ælt hvedemel i lidt ad gangen. Hold lidt af hvedemelet tilbage. Ælt, til dejen er glat og smidig. Stil dejen tildækket til hævning et lunt sted i 1 time.
2. Slå dejen ned på et meldrysset bord, og del den i 12 stk. Tril til boller.
3. Læg bollerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve tildækket ca. 30 min.
4. Tænd ovnen på 200 grader.
5. Lav en fordybning i midten af hver bolle med en teske. Kom marmelade i fordybningen, og pensl bollerne med sammenpisket æg. bag bollerne i midten af ovnen i ca. 12 min.