Fladbrødspizza med mozzarella og peberfrugt

Fladbrødspizza med mozzarella og peberfrugt

Lav pizza på et øjeblik, og server som snack før maden.

Ingredienser

  • 1 lille snackpeberfrugt
  • 1 skalotteløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 100 g cherrytomater
  • 1 kvist rosmarin
  • 3 tortillaer
  • 200 g mozzarella
  • Tilbehør:
  • sorte oliven og øl

Sådan laver du fladbrødspizza:

  1. Halver peberfrugten, fjern kernerne, og skær peberfrugten i små stykker. Pil skalotteløg og hvidløg, og skær løg i skiver, og hak hvidløg fint. Halver cherrytomaterne.
  2. Læg tortillaerne på en bageplade med bage-papir. Fordel skalotteløg, hvidløg, peberfrugt, tomater og rosmarin på fladbrødene. Skær mozzarella i tynde skiver, og fordel skiverne på brødene.
  3. Bag pizzaerne i ovnen 10-12 minutter ved 200 grader til de er gyldne og sprøde.
  4. Skær den i passende stykker, og server med sorte oliven og et glas koldt øl.