Franske vafler med citroncreme

Skønne franske vafler med citroncreme

Skønne franske vafler med en lækker citroncreme. Server de franske vafler til en kop god eftermiddagste - eller kaffe, eller brug vaflerne som et lækkert indslag til en isdessert. Se her, hvordan du selv kan lave sprøde franske vafler med den lækreste creme i midten hjemme i dit eget køkken:

10 stk. franske vafler

Total:1 time

Ingredienser

  • 100 g smør
  • 175 g hvedemel
  • 1⁄2 dl vand
  • 1⁄2 tsk. eddike
  • 1 æggehvide til pensling
  • 175 g perlesukker eller almin- delig sukker
  • Fyld:
  • 2 tsk. fintrevet, usprøjtet citronskal
  • 1 portion smørcreme
  • Smørcreme:
  • 250 g flormelis
  • 200 g blødt smør

Sådan laver du franske vafler

  1. Smuldr smør og hvedemel sammen. Tilsæt vand og eddike, og ælt dejen sammen.
  2. Lad dejen hvile koldt 30 min. i køleskab.
  3. Rul dejen ud på et meldrysset bord, og udstik cirkler med et glas eller andet a ca. 6 cm i diameter.
  4. Drys sukker på et stykke bagepapir. Pensl dejen med æggehvide, og læg dem med den smurte side ned i sukkeret. Rul cirklerne ovale med en kagerulle.
  5. Læg nu kagerne på et rent stykke bagepapir med sukkeret opad. Bag kagerne ved 225 gr. i ca. 10 min. ved midterste ovnribbe, til de er gyldne. Afkøl kagerne.
  6. Læg kagerne sammen 2 og 2 med citronsmørcreme imellem.

Prøv også...

At erstatte citronen med rabarber:

Skær 100 g rabarber i 1⁄2 cm skiver.

Fordel dem i et ovnfast fad, og drys med 50 g sukker.

Bag dem i ovnen 20 min. ved 200 gr. på midterste ovnribbe.

Afkøl dem.

Rør rabarberne i smørcremen.