Opskrift på gazpacho med rejer og dild

Gazpacho med rejer og dild

Gazpacho er en sommerklassiker, der bliver endnu mere smagfuld med rejer.

4

Ingredienser

  • 5-6 modne tomater
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 agurk
  • ½ fed hvidløg
  • 70 g brød uden skorpe
  • 1½ spsk citronsaft
  • 3 dl kold grønsagsbouillon
  • 1 knsp cayennepeber
  • salt
  • 1 spsk sherryeddike
  • 12 store rå rejer
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 fed finthakket hvidløg
  • salt og peber
  • ½ agurk
  • ½ rødløg
  • 1½ spsk olivenolie
  • 1½ spsk citronsaft
  • salt og peber
  • 2 spsk finthakket dild
  • Tilbehør: ristet eller grillet brød.

Sådan laver du gazpacho

  1. Snit et kryds i toppen af tomaterne. Bring en gryde med vand til kogepunktet og kom et kort øjeblik tomaterne heri, så skindet løsner sig. Løft tomaterne over i en skål med koldt vand og træk skindet af.
  2. Halvér peberfrugterne, fjern stilk og kerner, og skær peberfrugten i mindre stykker. Skræl og snit agurken og hak hvidløget. Tomaterne skæres i kvarte og kommes i en blender sammen med peberfrugt, agurk, hvidløg, brød (smuldret i små stykker), citronsaft, grønsagsbouillon, cayennepeber og lidt salt. Blend nogle minutter til gazpachoen er jævn i konsistens, smag på den og tilsæt evt. ekstra hvidløg, citronsaft og sherryeddike.
  3. Kom gazpachoen i køleskabet indtil den skal serveres.
  4. Steg rejerne i lidt olivenolie og krydr med hvidløg, salt og peber. Afkøl rejerne og skær dem i mindre stykker. Skær agurk og rødløg i små tern og vend det sammen med olivenolie, citronsaft, salt, peber og dild.
  5. Servér den kolde gazpacho med en skefuld marinerede agurker og stegte rejer.
  6. Prøv også ovnbagt fisk med langtidsbagte tomater