Græskarsuppe i græskar

Græskarsuppe i græskar

Skøn græskarsuppe af hokkaidogræskar og kartofler - serveret i et smukt udhulet græskar. Her får du den lækre opskrift på en skøn græskarsuppe og en flot servering. Perfekt til halloween!

4 personer

Ingredienser

  • 500 g græskarkød, 1-2 hokkaidogræskar
  • 300 g kartofler
  • 2 løg
  • 3 spsk. smør
  • 1 liter hønsebouillon
  • evt. 2 dl hvidvin
  • 2 tsk. friske timianblade
  • 1 dl piskefløde
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • peber
  • Persilleolie:
  • 3 spsk. hakket persille
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft

Sådan laver du græskarsuppe

  1. Skær græskarrene i både, skær skallen af, og fjern kernerne. Skær bådene i mindre stykker. Skræl kartoflerne, og skær dem i skiver. Hak løgene, og svits græskar, kartofler og løg i smør i en gryde.
  2. Tilsæt bouillon og evt. hvidvin samt timian, og lad det simre ved svag varme ca. 40 min. under låg. Miks suppen jævn med en stavblender.
  3. Varm suppen op igen, og tilsæt fløde. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  4. Miks persille, olivenolie og citronsaft i en blender, eller pisk det sammen i en skål. Server suppen med persilleolie og ristede brødskiver.