Hjemmelavet tærte med broccoli og ricotta
Det særlige ved denne tærte er bunden, som er rig på fibre fra rugmel og protein fra skyr samt sundt fedt fra olien. Fyldet består af protein fra sunde grøntsager, æg og ost, som sikrer at du bliver mæt, samtidig med at det booster din forbrænding.
Ingredienser
- 465 kcal pr. portion
- Tærtebund:
- 120 g rugmel
- 1 æg
- 200 g kvark
- 3 spsk rapsolie eller macadamianødolie
- 1/2 tsk salt
- 2 tsk tørret rosmarin
- Fyld:
- ½ squash
- 1 broccoli
- 150 g ricotta
- 6 æg
- 3 spsk fløde
- salt og peber
- evt. lidt karry
- evt. lidt stødt muskat
Sådan gør du:
- 1/Rør rugmel, æg, kvark, olie, salt og rosmarin sammen. Fordel dejen i en smurt tærteform (25 cm i diameter). Tryk dejen på plads med fingrene. Dyb fingrene i vand undervejs, hvis dejen hænger fast. Forbag tærtebunden i 20 min ved 180 grader varmluft.
- 2/Skær squashen i skiver, og læg den i bunden af den forbagte tærte. Pluk broccolien til små buketter, og fordel den ud over tærten. Læg klatter af ricotta over.
- 3/Pisk æg sammen med fløde, og tilsæt salt, peber, karry og stødt muskat. Hæld æggemassen over tærtefyldet.
- 4/Bag tærten i ovnen ved 175 grader varmluft ca. 50-60 min, til æggemassen har sat sig, og servér.
PRØV OGSÅ: Lowcarb burger og fritter