Jødekager er en hurtig og lækker småkage at bage, hvis du har lyst til noget lækkert. Med en bagetid på under 10 minutter, skal du ikke vente længe, før du har en portion lækre småkager. Drys kanel på toppen - det bliver ikke lækrere.
Fedtfattige jødekager: Sådan bager du jøde-pleskner
Julesmåkager hører ikke til den meste kalorielette, det ved vi vist alle sammen godt. Men du kan faktisk godt bage julesmåkager med færre kalorier i. Se bare denne opskrift fra 'Slank med diætisterne'-serien i Hjemmet:
Foto: Thomas Hergaard Skribent: Sandra Leigh Draznin
Jøde-Pleskner (Ca. 55 stk.)
2 æg
100 g sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 usprøjtet citron
125 g hvedemel
Drys:
30 g smuttede mandler
1 spsk sukker
1 tsk stødt kanel
Annonse
SÅDAN BAGER DU KALORIELETTE(RE) JØDEKAGER:
Pisk æggene sammen med sukker, vanilje og fintrevet citronskal.
Sigt melet og rør det i.
Hak mandlerne og bland dem med sukker og kanel.
Sæt dejen med teskeer og god plads på bageplader med bagepapir.
Drys med mandelblandingen og bag kagerne gyldne ved 180 grader i ca. 15 min.
Lad dem afkøle på en rist og opbevar dem i en kagedåse.