Leverpostej
Det er ikke så svært at lave sin egen leverpostej og hvis du kommer den færdige 'fars' i portionsforme til at have stående i fryseren, kan de nemt bages færdig, inden gæsterne kommer.
ca. 16 personer
Ingredienser
- Til 2 store postejer:
- 2 spsk frisk timian
- 2 kg svinelever (økologisk)
- 800 g svinespæk
- 60 g ansjoser
- 3 løg
- 1 tsk allehånde
- 2 spsk salt
- 2 spsk friskværnet peber
- 2 forme på ca. 1 liter
- Til servering: Rugbrød, bacon, syltede rødbeder og stegte svampe
Sådan laver du leverpostej:
- Kør timian, lever, spæk, ansjoser og løg igennem kødhakkeren i denne rækkefølge – har du ikke en kødhakker så brug hakket lever og spæk og hak de øvrige ting fint i hånden. Rør krydderierne i. Hæld postej'erne i forme, dæk formene til og sæt dem i fryseren.
- Servering:
- Tag de frosne leverpostejer ud af fryseren, og bag dem, til de er gennembagte i vandbad i en 150 grader varm ovn i cirka 1 time – tjek med en kniv, om de er lysebrune hele vejen igennem. Server på rugbrød med sprødstegt bacon, rødbeder og stegte svampe til.