Sådan laver du honningsyltede rødbeder

Honningsyltede rødbeder

Det er slet ikke svært at sylte sine egne rødbeder!

Ingredienser

  • Til 1-2 glas:
  • 2,5 dl æblecidereddike
  • 2 dl balsamicoeddike
  • 2,5 dl vand
  • 4 dl honning
  • 5 laurbærblade
  • 15 hele peberkorn
  • 2 stk stjerneanis
  • 1 kanelstang
  • 1 kg rødbeder
  • Patentglas skyllet i stærk spiritus (f.eks. vodka)
  • 6 cm peberrod i skiver

Sådan laver du honningsyltet rødbeder:

  1. Kog alle ingredienser til syltelagen op, og stil den til afkøling.
  2. Kog imens rødbederne med skræl på 30-45 minutter, til de er møre. Herefter kan du nemt smutte skrællen af. Skær rødbederne i halve eller kvarter afhængigt af størrelsen, læg dem i skoldede, skyllede glas, og hæld den afkølede syltelage på. Læg peberrod i toppen af hvert glas – det virker konserverende.
  3. Luk glassene godt til, og opbevar dem mørkt og køligt.