Macadamia-appelsinbrud med abrikos
Macadamianødder er særligt rige på det sunde monoumættede fedt – denne snack stabiliserer dit blodsukker og er et super alternativ til f.eks. et stykke traditionel konfekt.
10 stk. macadamia-appelsinbrud med abrikos
Total:45 minutter
Ingredienser
- 100 g macadamianødder
- 60 g bygflager
- 3 spsk kokoschips
- 50 g hørfrø
- 1 tsk vaniljepulver
- 60 g tørrede abrikoser
- 2 spsk revet appelsinskal
- 70 g Sukrin Gold
- 75 g BageSød eller Perfect Fit
Sådan laver du macadamia-appelsinbrud med abrikos
- 1/ Hak macadamianødderne.
- 2/ Kom hakkede macadamianødder, byglager, kokoschips og hørfrø på en tør pande, og rist i 2-3 min. Tilsæt vaniljepulver.
- 3/ Klip tørrede abrikoser i tern, og kom dem på panden med revet appelsinskal,
- Sukrin Gold og Bagesød, og lad det smelte. Ryst panden undervejs.
- 4/ Rul massen ud på bagepapir, og læg den i fryseren i min. 30 min.
- 5/ Bræk den derefter i mindre stykker og servér.