Naanbrød bagt over bål
Vi fejrer de lange aftener med at lave brød over bålet!
NAANBRØD BAGT OVER BÅL
Tid: ca. 30 minutter
(4 brød)
Dej:
4 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
1½ dl vand
Drys:
flagesalt
peber
knuste sesamfrø
evt. knust hvidløg
olie til pensling og stegning
1. Kom alle ingredienserne til dejen i en skål, og ælt dem grundigt sammen. Del dejen i fire lige store stykker, og form dem som boller.
2. Tryk bollerne flade mellem hænderne. De skal være ret tynde, ca. ½ cm. Pensl dem med lidt olie, og drys flagesalt, peber, sesamfrø og evt. hvidløg efter smag på brødene.
3. Bag brødene på en tør pande. Vend brødene, når de begynder at blive gyldne, og bag dem færdige på den anden side. De skal have ca. 5 minutter på hver side. Vend dem evt. flere gange.
► SE OGSÅ: Pandestegte fladbrød
► SE OGSÅ: Hjemmebagt rugbrød - så let er det!
► SE OGSÅ: Hjemmebagte rustikke snobrød med kerner